Spring til indhold
Svanemærket logo

Netværk for Miljømærket indkøb

Netværk for Miljømærket indkøb er et netværk af store virksomheder, der har fokus på ansvarlige og mere bæredygtige indkøb.

I Netværk for Miljømærket indkøb går store virksomheder sammen om at drive markedet i en grønnere retning og øger efterspørgslen efter miljømærkede produkter og serviceydelser.

Medlemmernes målrettede indsats har år for år skabt betydelige resultater – og har øget udbuddet af bl.a. svanemærket rengøringsservice, kantiner og kontormøbler.

Netværkets arbejde bidrager direkte til FN’s verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. Og når mange store virksomheder aktivt efterspørger miljømærkede produkter og serviceydelser, medfører det et større udbud til mere konkurrencedygtige priser. På den måde bliver det nemmere for den enkelte virksomhed at nå sine mål for miljømærkede indkøb.

Netværket består af en styregruppe og en formand. Den nuværende formand for perioden juni 2023 - juni 2025 er Category Lead Anne Kirstine Thorgaard fra Novo Nordisk, mens Substainability Manager Lone Daugaard Jepsen fra IDA er suppleant.

Et stærkt netværk af engagerede og ambitiøse medlemmer

Medlemmer af netværk for miljømærket indkøb

Videncenter for Miljømærket indkøb

Miljømærkning Danmark og Netværk for Miljømærket indkøb har etableret og driver sammen Videncenter for Miljømærket indkøb, der tilbyder gratis og uforpligtende videndeling for dig, som ønsker at tage næste skridt mod mere bæredygtige indkøbspraksisser med Svanemærket og EU Ecolabel.

I Videncenter for Miljømærket indkøb deler medlemsvirksomhederne i Netværk for Miljømærket indkøb og Miljømærkning Danmark ud af deres mangeårige erfaringer, og du får konkret viden om og inspiration til, hvordan dine visioner og ambitioner kan omsættes til flere miljømærkede indkøb i praksis.

Videncenteret afholder også flere aktiviteter med fokus på aktuelle emner indenfor alt fra indkøbspolitikker til grønnere indkøb af fx kontorartikler, møbler eller rengøringsservice, heriblandt konferencer, webinarer og markedsdialoger.

Læs mere