Overordnede rammer
Her finder du rammerne for det danske arbejde med Svanemærket – det officielle nordiske miljømærke.
Miljøministeriet har udarbejdet en bekendtgørelse om de officielle miljømærker i Danmark. Bekendtgørelsen beskriver rammerne for arbejdet med Svanemærket.
I bekendtgørelsen kan du bl.a. læse om Miljømærkning Danmarks og Miljømærkenævnets ansvar og opgaver. Du kan også læse om rammerne for brug af mærket, og hvad der sker, hvis virksomheder overtræder reglerne.
Nordisk Ministerråd har fastsat de overordnede rammer for Nordisk Miljømærkning.
Nordisk Ministerråd står bag det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket, som alle de nordiske lande har tilsluttet sig. Nedenfor kan du læse om mål og principper for Svanemærket og om forretningsorden for det nordiske miljømærkenævn.
Nordisk Miljømærkenævn har fastsat retningslinjerne for Svanemærket.
Nordisk Miljømærkenævn har fastsat reglerne for certificering af produkter og serviceydelser samt gebyrregler for Svanemærket. På siden med regler og retningslinjer finder du også retningslinjer for brug af Svanemærkets logo på produkter og i markedsføring.