Kemikalier

Vi står over for en kemikaliekrise, der kan få meget store konsekvenser for menneskers sundhed og for miljøet. Den største kilde til spredningen af skadelige kemikalier er produktion og forbrug. Derfor er det også her, vi skal finde løsningen.

Forbruget af kemikalier stiger

Den truende kemikaliekrise skyldes først og fremmest en eksplosiv vækst i forbruget af kemikalier. Fra 2000 til 2017 steg produktionen fra 1,2 til 2,3 milliarder ton kemikalier om året på verdensplan. Det viser tal fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA).

Videnskaben har svært ved at følge med udviklingen på kemikalieområdet. Det betyder, at ud af de 100.000 kemikalier, der bliver brugt på det europæiske marked, har vi lige nu kun tilstrækkelig viden om 500 af dem. Det er kun toppen af isbjerget, og selv om der bliver forsket meget på området, mangler vi stadig tilstrækkelig viden om de øvrige kemikalier på markedet.

Svanemærket udelukker stoffer ud fra egenskaber

Svanemærket er et af verdens bedste redskaber til at begrænse skadelig kemi. Det gælder både miljøskadelige kemikalier – fx stoffer, som er giftige over for vandlevende organismer, eller som er svært nedbrydelige i naturen – og sundhedsskadelige kemikalier.

Svanemærkets overordnede tilgang er at udelukke stoffer på baggrund af deres egenskaber. Det vil fx sige stoffer, der er miljøskadelige, kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionsskadelige. Denne tilgang er meget mere effektiv end at udelukke individuelle stoffer ved navn.

Svanemærket følger forsigtighedsprincippet

Svanemærket har generelt en forsigtig tilgang til kemikalier. Forsigtighedsprincippet betyder, at Svanemærket forbyder et stof, hvis uvildige eksperter vurderer, at det er problematisk. På den måde reagerer Svanemærket hurtigere end lovgivningen og stiller krav til kemikalier, hvis der er begrundet mistanke om, at de har skadelige virkninger for miljø og/eller mennesker.

Skrappe kemikaliekrav fremmer cirkulær økonomi

De skrappe kemikaliekrav er også en af grundene til, at Svanemærket er et stærkt redskab til at fremme cirkulær økonomi. En af de største barrierer for cirkulær økonomi er nemlig risikoen for rester og forureninger af skadelige kemikalier fra materialers tidligere livscyklus.

Svanemærket stiller krav til de kemikalier, der bliver brugt i såvel materialer som i de færdige produkter. Det betyder, at der både bliver tjekket dokumentation på de råvarer, der indgår i et produkt, og dokumentation fra underleverandører på de indholdsstoffer, der indgår i råvarerne. Dette fremmer muligheden for genbrug og recirkulering senere i livscyklus. De skrappe kemikaliekrav reducerer samtidig miljøbelastningen under produktion og vores udsættelse for kemikalier, når vi bruger produkterne.