Spørgsmål & svar om svanemærkede investeringsfonde
Her på siden kan du finde svar på, hvad der kendetegner en svanemærket fond, og hvilke krav den skal leve op til.
Svanemærkets 1. generation af kravtil investeringsfonde blev lanceret i 2017 og gælder frem til marts 2023. Generation 2 af kravene blev lanceret i februar 2022 og gælder frem til marts 2025. Fonde, som allerede er certificeret med Svanemærket, har omkring et år til at dokumentere, at de lever op til de nye og skærpede krav. Alle certificerede fondei Danmark er at finde på denne hjemmeside indtil marts 2023 – også de fonde, der opfylder kravene fra den ældre generation.
Følgende spørgsmål og svar gælder for generation 2 af kriterierne.Når der fx står ”(O4)” eller “(P1)” er det en henvisning til det pågældende krav. O = Obligatorisk krav, P = Pointkrav.
Generelle spørgsmål
- Klima: Yderligere aktiviteter knyttet til udvinding af fossile brændstoffer er udelukket (O4).
- Klima: Virksomheder inden for brancher, der udleder store mængder drivhusgasser, skal overholde grænseværdier og vise, at de er blandt de bedste i deres branche (O13).
- Biodiversitet: Hvis virksomheder får en dårlig vurdering i den bæredygtighedsanalyse, som laves for alle virksomheder i fonden, skal fonden: a) forsøge at påvirke virksomheden til at reducere sin negative påvirkning og b) redegøre for situationen i sin bæredygtighedsrapport (O14, 018).
- EU’s taksonomi: Taksonomien skal være en del af bæredygtighedsanalysen (O12) og den model, som fonden bruger til at inkludere de bedre virksomheder (O15). Fonde, som investerer i virksomheder, der opfylder taksonomien, præmieres (P1).
Når mange opsparere, professionelle investorer og fondsforvaltere sammen bruger deres magt, er Nordisk Miljømærkning overbevist om, at det har en effekt. Svanemærkede fonde har potentiale til at skabe en effekt ved at opfylde en række krav, som er opdelt i fire områder:
- Eksklusion: Fonden skal undlade at investere i visse brancher og virksomheder, der er særligt problematiske (O4-O11).
- Inklusion: Fonden skal udføre en bæredygtighedsanalyse af alle beholdninger – og skal ud fra et bæredygtighedsperspektiv prioritere de bedre virksomheder. EU's taksonomi skal tages i betragtning i forbindelse med bæredygtighedsanalysen(O12-O15).
- Transparens: Fonden skal løbende oplyse, hvilke aktier og obligationer mv. der findes i fonden (O17) og årligt udgive en rapport om fondens bæredygtighedsaktiviteter (O18).
- Aktivt ejerskab: Fonden engagerer sig i de virksomheder, den investerer i (P3). Da det ikke altid er relevant at udøve aktivt ejerskab, er dette et pointkrav – dog er dialog med virksomheder obligatorisk, hvis der er mistanke om overtrædelse af internationale normer og konventioner (O16).
Fonden skal opfylde 23 obligatoriske krav. Ud over de obligatoriske krav er der pointkrav, hvor fonden skal indsamle minimum 6 ud af 14 point (for obligationsfonde 5 point).
I forbindelse med ansøgningen kontrollerer Nordisk Miljømærkning fondsforvalterens systemer og processer.
Fondsforvalteren skal:
- dokumentere tydelige processer for, hvordan virksomheder ekskluderes og inkluderes i overensstemmelse med Svanemærkets krav.
- demonstrere, at kravene til transparens og aktivt ejerskab er opfyldt.
- vise dokumentation for beregninger, bæredygtighedsanalyser og for virksomheders opfyldelse af taksonomien.
Nordisk Miljømærkning foretager kontrolbesøg i forbindelse med certificeringsprocessen og udfører løbende kontrol i løbet af licensperioden.
Som udgangspunkt kan kun meget få, og måske slet ingen, virksomheder kalde sig helt bæredygtige. Fonden kan godt investere i virksomheder, der er i en proces med at blive mere bæredygtige, hvilket fx er reguleret af tre krav, der sikrer fremdrift.
En Svanemærket fond skal udelukke de virksomheder og brancher, der er mindst bæredygtige. Størstedelen af fondens kapital, 70 %, skal investeres i virksomheder med et stærkt bæredygtighedsarbejde.
Der stilles skærpede krav til virksomheder i industrier, der er strategisk vigtige for at reducere udledningen af CO2 og bevare biodiversiteten.
Svanemærket vurderer ikke enkelte virksomheder. Svanemærkets kriterier er dog styrende for, hvordan fondsforvalteren skal analysere og vurdere virksomhederne. På den måde undgås de mindst bæredygtige virksomheder, og de mere bæredygtige vælges til.
Så skal fondsforvalteren inden for en måned informere overordnet om situationen på fondens hjemmeside. Inden for tre måneder skal fondsforvalteren indlede dialog med virksomheden med henblik på at påvirke den – og oplyse følgende på hjemmesiden:
- hvordan vurderer fondsselskabet situationen
- hvad påtænker fondsselskabet at gøre for at løse situationen
- hvilket resultat er ifølge fondsselskabet sandsynligt at opnå
- hvornår forventer fondsforvalteren, at situationen kan være løst.
Hvis det ikke lykkes fondsforvalteren at påvirke virksomheden og løse situationen, skal beholdningen sælges inden for 24 måneder. Strategien med et omgående salg af tvivlsomme beholdninger kan ud fra et bæredygtighedsperspektiv nogle gange have en ringere effekt. Hvis man i stedet holder fast i beholdningen og forsøger at påvirke virksomheden, er det muligt at opnå et bedre resultat. (O16)
Alle langsigtede, indirekte investeringer, fx i andre fonde, skal opfylde alle krav til eksklusion og inklusion. Kortsigtedeindirekte investeringer, som er nødvendige for at styre den daglige drift af fonden, tillades i op til 5 % af fonden, uden at de opfylder alle krav.
Fondsforvalteren skal:
- åbent indberette alle beholdninger på sin hjemmeside: aktier, obligationer mv. Beholdningslisten skal opdateres mindst en gang i kvartalet (O17).
- præsentere fondens aktiviteter i en bæredygtighedsrapport; fx ekskludering og inkludering af beholdninger, engagement og dialog med de virksomheder, som fonden har aktier i. Bæredygtighedsrapporten skal opdateres mindst én gang om året (O18).
Svanemærket har ingen krav knyttet til fondens afkast eller risici, men stiller kun krav relateret til fremme af bæredygtighed.
Svanemærket har ingen krav knyttet til det administrationsgebyr, som fondsselskabet opkræver. Nordisk Miljømærkning undersøgte i 2020 gebyrerne i svanemærkede fonde. Undersøgelsen viste, at svanemærkede fonde i gennemsnit ikke har højere gebyrer end ikke-miljømærkede fonde.
Spørgsmål vedr. ekskludering
En svanemærket fond skal udelukke:
- Virksomheder, der udvinder, forædler, producerer, udnytter eller borer efter kul (til elproduktion), olie, gas og uran (maks. 5 % af omsætningen) (O4 og O5).
- Virksomheder, der producerer eller sælger kontroversielle våben (O6).
- Virksomheder, der sælger konventionelle våben (maks. 5 % af omsætningen) (O7).
- Virksomheder, der producerer eller distribuerer tobak (maks. 5 % af omsætningen (O8).
- Virksomheder, der ikke følger internationale normer og konventioner på områder som arbejdstagerettigheder (ILO), menneskerettighederne, grov korruption og grove miljøovertrædelser (O9).
- Statsobligationer fra lande, der er underlagt EU's eller FN's finansielle sanktioner (O10).
- Statsobligationer fra lande, der ikke har underskrevet Paris-aftalen.
- Statsobligationer fra lande, der anses for at være korrupte. (er plads nummer 40 eller lavere på
- Transparancyinternationals korruptionsliste.) (O11).
Der er meget få og nok slet ingen virksomheder eller lande i verden, der er 100 % bæredygtige. Svanemærket udelukker de brancher, virksomheder og lande, der er mindst bæredygtige. Ved samtidig at stille krav, der også giver mulighed for forbedringer, tror Nordisk Miljømærkning på, at det vil føre til en mere bæredygtig udvikling på sigt.
Svanemærket anvender forsigtighedsprincippet i forhold til atomkraft, da opbevaring af atomaffald og potentielle uheld på atomkraftværker udgør en langsigtet risiko for miljøet. Derfor må energi baseret på atomkraft kun indgå i op til maks. 5 % af omsætningen – eller hvis virksomheden er ved at omstille sig til vedvarende energikilder (O4 og O5).
Ja, Svanemærket tillader virksomheder, der er i gang med at omstille sig til vedvarende energikilder, hvis de opfylder tre strenge krav. Det er sandsynligt, at de virksomheder, der opfylder disse krav, kommer til at få en betydelig indflydelse globalt i omstillingen til vedvarende energi.
I overgangsperioden kan virksomhederne arbejde med udvinding, raffinering og produktion af energi baseret på kul, gas, olie eller uran.
De tre krav er:
- Mindst 90 % af alle nye investeringer over de seneste tre år, inklusive det seneste regnskabsår, skal være relateret til vedvarende energi.
- Mindst 50 % af omsætningen for de seneste et, to eller tre år, stammer fra vedvarende energi.
- Ingen indtægter må stamme fra brydning af tjæresand, skifferolie, skiffergas eller andre fracking-aktiviteter – eller fra udvinding i den arktiske region (O4 og O5).
Alkohol er også et stort problem i forhold til folkesundheden, men Nordisk Miljømærkning er af den opfattelse, at der findes andre mere effektive tiltag end miljømærkning til at påvirke disse virksomheder. Tobaksindustrien udgør en alvorlig trussel imod sundheden, og samtidig medfører den ikke-bæredygtige dyrkning store negative miljøpåvirkninger. Ifølge WHO er tobak årsag til 8 millioner dødsfald om året if. WHO.
Antallet af børsnoterede pornovirksomheder i verden er lille og dermed er muligheden for styrbarhed via Svanemærkets kriterier begrænset. Vi mener, at der findes andre mere effektive tiltag end miljømærkning til at påvirke disse virksomheder.
En nultolerance er meget svær at administrere på daglig basis, og samtidig ville det begrænse fondens investeringsmuligheder for meget. I praksis udelukker kravet stort set alle våbenproducerende virksomheder (O6, O7).
Svanemærkets rolle er at stimulere investeringer i virksomheder, som bidrager til positive miljømæssige og sociale effekter. Visse interessenter mener, at våben understøtter en bæredygtig udvikling ved at skabe sikkerhed for suveræne staters forsvar. Nordisk Miljømærkning ønsker ikke at bidrage til et samfund, hvor private og professionelle investorer via svanemærkede fonde investerer i virksomheder, som tjener penge på øget uro i verden.
Svanemærket har valgt at udelukke de mest ikke-bæredygtige brancher. Selvom om fx landbrugs- og skovbrugsvirksomheder er forbundet med mange problemer knyttet til biodiversitet, så er vurderingen, at de ikke er lige så ikke-bæredygtige som de brancher, der udelukkes. Hvis virksomheder får en dårlig vurdering i den bæredygtighedsanalyse, som kræves for alle virksomheder i fonden, skal fonden: a) forsøge at påvirke virksomheden til at reducere sin negative påvirkning og b) oplyse om situationen i sin bæredygtighedsrapport (O14, O18).
Grove miljøovertrædelser indebærer betydelige negative risici for miljøet og/eller miljøpåvirkninger, der er umulige at genoprette, fx olieudslip. I sådanne tilfælde har virksomheden overtrådt national lovgivning eller internationale normer. Eller virksomheden har undladt at handle for at forhindre skaden i at opstå, og/eller ikke iværksat rimelige foranstaltninger for at udbedre skaden. Selv, hvis virksomheden ikke er blevet dømt ved en domstol, kan det stadig klassificeres som en grov miljøovertrædelse.
Selv potentielle miljøovertrædelser medregnes; fx at det anses for sandsynligt, at virksomhedens uacceptable praksis vil fortsætte i fremtiden (O9).
Spørgsmål vedr. inkludering
For at fonden skal kunne blive godkendt, skal den prioritere virksomheder, der arbejder aktivt med at fremme en bæredygtig udvikling. For en svanemærket fond indebærer det, at:
- 100 % af fondens direkte beholdninger skal have gennemgået en bæredygtighedsanalyse, som også omfatter EU’s taksonomi (O12).
- Mindst 70 % af fondens kapital skal være investeret i virksomheder med en stærk bæredygtighedspraksis (O15).
- Virksomheder, som er på linje med EU’s taksonomi, og/eller virksomheder, som leverer løsninger på miljømæssige udfordringer, præmieres (O15, P1).
Svanemærkede fonde kan investere i virksomheder inden for sådanne brancher, da de er vigtige for, at samfundet kan fungere, men virksomhederne skal være blandt de førende i deres branche. Virksomheder inden for sektorerne aluminium, luftfart, biler, cement, minedrift, papirmasse og papir, skibsfart og stål skal opfylde mindst én grænseværdi knyttet til udledning af drivhusgasser (O13).
Svanemærket har valgt at udelukke de mest ikke-bæredygtige brancher. Selvom om fx landbrugs- og skovbrugsvirksomheder er forbundet med mange problemer knyttet til biodiversitet, så har vi vurderet, at de ikke er lige så ikke-bæredygtige som de brancher, der udelukkes. Hvis virksomheder får en dårlig vurdering i den bæredygtighedsanalyse, som kræves for alle virksomheder i fonden, skal fonden: a) forsøge at påvirke virksomheden til at reducere sin negative påvirkning og b) oplyse om situationen i sin bæredygtighedsrapport (O14, O18).
At udføre bæredygtighedsanalyser og udvælge mere bæredygtige virksomheder er en vigtig grundpille i en svanemærket fond. Det stimulerer virksomheder til at rapportere bedre data om deres bæredygtighedsarbejde for at tiltrække investorer. På sigt betyder det, at virksomheder skal agere mere bæredygtigt for at forblive relevante.
Bæredygtighedsanalysen kan udføres internt af fondsselskabet eller af de virksomheder, som arbejder med denne type af analyser såsom MSCI, Sustainalytics, ISS ESG m.fl. Ofte er resultatet en kombination af intern og ekstern analyse.
Spørgsmål vedr. EU’s nye regler for mere bæredygtig finansiering
EU har i løbet af de seneste år udviklet et regulatorisk rammeværk til at styre kapitalstrømme mod mere bæredygtige investeringer og fremme gennemsigtighed på finansmarkedet.
Blandt de nye regler er EU’s taksonomi og disclosureforordningen (Sustainable Finance Disclosure Regulation, SFDR).
Mange af kravene i Svanemærkets nye kriterier (se link til første spørgsmål) er koblede til og bygger videre på taksonomien.
Ifølge SFDR skal fonde angive, i hvilket omfang de tager hensyn til bæredygtighedsfaktorer. En fond, som ansøger om Svanemærket, skal være en såkaldt lysegrøn (artikel 8) eller mørkegrøn (artikel 9) fond.
Der er ikke et obligatorisk krav om, at fonden skal investere i en vis andel virksomheder, som opfylder EU’s taksonomi, men taksonomien skal være en del af bæredygtighedsanalysen (O12) og inkluderingsmodellen (O15). Derudover præmieres fonde, der investerer i virksomheder, som opfylder taksonomien (P1).
Svanemærkets nye kriterier stiller mange krav til, hvordan fonden skal bruge taksonomien (den første delegerede akt). Taksonomien skal være en del af bæredygtighedsanalysen (O12) og inkluderingsmodellen (O15). Derudover præmieres fonde, som investerer i virksomheder, der opfylder taksonomien (P1).
Svanemærket understøtter standardisering af, hvad der er "grønt" på det finansielle marked. Svanemærket baserer sine krav både på mere traditionelle bæredygtighedsanalyser og analyser af virksomhedens evne til at opfylde EU-taksonomien. Taksonomien er afhængig af, at virksomheder indberetter, i hvilken grad de opfylder taksonomien (primo 2022 er der kun meget sparsomme data). Den praktiske brug af taksonomien forventes at blive tydeligere over tid.
EU’s mærkningsordning for finansielle produkter, ”Sustainable Finance Disclosure Regulation” (SFDR), pålægger bl.a. fondsselskaber at klassificere deres fonde som lysegrønne (artikel 8), mørkegrønne (artikel 9) eller andet.
Målet er at sikre en fælles og gennemsigtig standard for bæredygtighedsrapportering og at hjælpe med at styre kapitalstrømme i en mere bæredygtig retning.
Svanemærket er et anerkendt og troværdigt mærke blandt private og professionelle investorer i Norden. Merværdien ved en certificering med Svanemærket er, at fonden dermed viser, at den lever op til skrappe krav inden for gennemsigtighed, eksklusion, inklusion og aktivt ejerskab – udover at være klassificeret som mørk eller lysegrøn ifølge SFDR.
En certificering med Svanemærket betyder også, at en uafhængig tredjepart har gennemgået og godkendt, at fondens bæredygtighedsarbejde lever op til kriterierne.