Lys og servietter
Svanemærkede lys skal være lavet af fornybare råvarer. Det betyder, at der samlet set ikke dannes CO2, når du brænder dem, fordi råvarerne har optaget CO2, da de blev dyrket. At vælge miljømærkede stearinlys er ét af de nemmeste klimatiltag, man kan gøre. Miljømærkede servietter er lavet af træmasse med en stor andel af træ fra en bæredygtigt drevet skov og/eller genbrugspapir. Producenten har kogt træmassen på en så energieffektiv måde som muligt og uden at tilsætte skadelige kemikalier.