Spring til indhold
Svanemærket logo

Netværk for Miljømærket indkøbs Årskonference 2025 – fra rapportering til resultater gennem indkøb, samarbejde og udvikling af mere bæredygtige løsninger

Inspirerende årskonference i Netværk for Miljømærket indkøb, hvor vi udforskede, hvordan vi kan gøre indkøb til en reel drivkraft for den grønne omstilling.

Oplægsholdere til Netværk for miljømærket indkøbs årskonference 2025

Hvordan sikrer vi fremdrift og innovation i en verden med stigende rapporteringskrav og ny lovgivning? Hvordan kan indkøbere kan bruge deres indkøbskraft til at skabe efterspørgsel efter bæredygtige løsninger og dermed drive markedet i en grønnere retning? Hvordan kan indkøbere og leverandører arbejde sammen for at skabe de bedste resultater? Og hvordan kan Svanemærket og EU Ecolabel bidrage til såvel rapportering som fremdrift i den grønne omstilling?

Alt dette og meget mere dykkede vi ned i til Netværk for Miljømærket indkøbs årskonference. Dagens program var spækket med inspirerende oplæg fra førende eksperter, indkøbere og virksomheder, der delte konkrete løsninger og strategier, som skaber mærkbare resultater for miljøet, virksomheder og samfundet. Du kan finde alle præsentationerne nedenfor. Se også:

Find dagens præsentationer her

Med sin store viden og erfaring vil Andreas Wieland på inspirerende og engagerende vis gøre os klogere på, hvordan forsyningskæder kan være en nøgle til at drive den grønne omstilling. Lyt med og få indsigt i, hvorfor den grønne omstilling af værdikæderne er nødvendig og hvordan indkøbere kan integrere miljø- og klimahensyn deres arbejde. Andreas Wieland vil også præsentere en handlingsplan, der kan bruges til effektivt at reducere udledninger i forsyningskæden.

Hør om Matas’ erfaringer med CSRD-rapportering i praksis – herunder deres tilgang til dobbeltvæsentlighedsanalyse og udvælgelse af datapunkter samt hvilke standarder og certificeringer, de har inddraget i arbejdet.

Da Danske Bank skulle indrette sit nye hovedsæde, var der en klar strategi om at genbruge og genanvende møbler fra bankens tidligere domiciler. Men strategiens succes afhang i høj grad af et tæt og velfungerende samarbejde med møbelleverandøren.

Hør, hvordan Danske Bank og Holmris B8 udviklede et effektivt partnerskab, der gjorde det muligt at omsætte ambitionerne til konkrete, bæredygtige løsninger – og hvilke erfaringer de har taget med sig.

Svanemærket og EU Ecolabel er effektive værktøjer til grønnere og mere cirkulære indkøb. Få indblik i de omfattende krav, der stilles til alle relevante miljøparametre i et produkts livscyklus – fra ressourceforbrug og cirkulær økonomi til biodiversitet, kemikalier og klimabelastning.

Lyreco deler deres erfaringer med at bruge Svanemærket, EU Ecolabel og andre type-1-miljømærker i indkøb og udbud. Hør, hvordan miljømærket indkøb styrker deres bæredygtighedsprofil internt og eksternt, og få deres bedste råd til at komme godt i gang med miljømærket indkøb.

Unge innovative startups præsenterer deres produkt, deler deres rejse – både succeser og udfordringer – og giver indblik i, hvordan deres innovation kan gøre en forskel for miljø og klima. Herefter drøfter vi hvordan professionelle indkøbere bedst støtte og fremme unge startups, der arbejder med innovative løsninger til en mere bæredygtig fremtid.

Videointerviews

Interview med Sofie Winge-Petersen, Paint’R og Henrik Have Christensen, Perfectseason

Interview med Rikke Højris Bæk, Matas

Billeder fra konferencen

Talks om grønnere indkøb i praksis: Mød medlemmerne af Netværk for Miljømærket indkøb

Hvordan omsætter grønne frontløber-virksomheder ambitiøse mål for indkøb til konkrete resultater? Hør inspirerende talks fra virksomheder, der er med i Netværk for Miljømærket indkøb, og som arbejder strategisk med grønnere og mere miljømærkede indkøb.

Lyreco – Pull og push for flere miljømærkede kontorartikler

Lyreco deler deres tilgang til at fremme miljømærket indkøb – både ved at guide deres kunder til at vælge flere miljømærkede produkter og ved at samarbejde med leverandørkæden for at øge udbuddet af miljømærkede kontorartikler.

Miljømærkning Danmark – Kom godt fra start med miljømærkede indkøb

Kom godt fra start med miljømærkede indkøb. Deltag i denne talk og få praktiske råd og inspiration til at indkøbe svanemærkede produkter og serviceydelser – fra rengøring og events til kantine- og bygningsdrift. Hør også om Videncenter for Miljømærket indkøb og om dine muligheder for at få gode råd til konkrete indkøb hos Miljømærkning Danmark.

Novo Nordisk – Miljømærkning i indkøbsprocessen

Novo Nordisk har en ambition om, at størstedelen af de produkter og services, de indkøber, skal være miljømærket med blandt andet Svanemærket og EU Ecolabel. Hør mere om, hvordan Novo Nordisk bruger miljømærker i hele indkøbsprocessen, samt hvordan Novo Nordisk kontraktuelt stiller krav til deres leverandører omkring miljømærker.

Nykredit – Fra ren compliance til værdiskabende indkøb

Nykredit er i gang med at implementere en ny indkøbsproces for mere bæredygtige indkøb, som integrerer de kommende krav fra CSDDD. Ved at anvende principperne fra lovgivningen vil Nykredit styrke sine leverandørsamarbejder, fremme udbuddet af miljømærkede ydelser og skabe værdi for både virksomheden og dens interessenter. Hør mere om deres initiativer, hvor compliance anses som et essentielt værktøj til at fremme mere bæredygtige indkøb.

Rambøll – Den svanemærkede kontorarbejdsplads

Rambøll har en ambition om at skabe en arbejdsplads, hvor alt fra borde, stole og reoler og skærmvægge til papir og skriveredskaber er certificeret et Type-1-miljømærke som Svanemærket og EU Ecolabel. Rambøll er allerede godt på vej, og arbejdspladsen bliver naturligvis rengjort af en svanemærket rengøringsservice, ligesom medarbejderne spiser i en svanemærket kantine. Hør om de konkrete grønne indkøbsmål, og hvordan de gennemføres i praksis.

Roskilde Festival – Årsrapporten ”Aftryk”

Roskilde Festival Gruppen forbereder sig på fra 2026 at kunne rapportere efter de frivillige standarder (VSME) for bæredygtighedsrapportering. Som et skridt på vejen udgiver de i år for første gang Aftryk – en publikation, der understøtter bæredygtighedsrapporteringen på tværs af organisationen. De rapporterer både på status for deres strategi og på ESG-nøgletal. Hør om dette, og om hvordan de bruger miljømærker som Svanemærket og EU Ecolabel til at understøtte deres rapportering.

Serwiz – Miljøkortlægning og cirkulær økonomi

Som en ISO 14001-certificeret virksomhed har Serwiz kortlagt deres miljøbelastninger og lagt en plan for at nedbringe miljøaftrykket for deres services. Et af Serwiz’s strategiske indsatsområder er, hvordan de sammen med deres kunder bliver mere cirkulære. Derfor har de aktuelt fokus på at tale med kunder og overvinde de barrierer, der hindrer en øget andel af fx svanemærkede klude og mopper. Brug af svanemærkede mopper og klude er med til at reducere miljøaftrykket fra den service Serwiz leverer, fordi mopper og klude certificeret med Svanemærket har en høj andel af polyesterfibre, der er genanvendt. Svanemærket stiller desuden krav til, hvor meget mikroplast mopper og klude må udlede.