Spring til indhold
Svanemærket logo

Møbler

Her på siden kan du læse mere om, hvordan I kan få certificeret netop jeres møbler og inventar med Svanemærket – og hvilke fordele I opnår.

Åbent kontorlandskab med moderne kontormøbler

Svanemærket har en holistisk tilgang og ser på hele livscyklus. Det betyder, at svanemærkede møbler og inventar lever op til skrappe, absolutte krav for at reducere miljø- og klimabelastningen i hele møblets livscyklus. De lever samtidig op til krav, der er med til at fremme den cirkulære økonomi.

Svanemærket evaluerer og strammer løbende kravene. De seneste krav til møbler og inventar er fra 2021. Læs mere i denne pressemeddelelse.

Hvad kendetegner svanemærkede møbler og inventar?

Her kan du se nogle af de kendetegn, der er ved svanemærkede møbler:

  • Har et cirkulært design
  • Opfylder krav til energiforbrug, bl.a. ved produktion af træbaserede plader og laminat
  • Træråvarer er lovligt fældet og sporbart
  • Minimum 70% af træråvarerne er fra certificeret skovbrug
  • Lever op til strenge kemikaliekrav
  • Opfylder strenge krav til afdampning af skadelige stoffer
  • Har dokumenteret god kvalitet, styrke og sikkerhed
  • Har udvidet garanti på minimum 5-10 år, som inkluderer tilgængelighed af vigtige reservedele.

Det er også muligt at certificere udemøbler med Svanemærket – se krav og priser for udemøbler.

Hvad kan certificeres?

Møbler, fx:

  • Siddemøbler (stole, sofaer osv.)
  • Sovemøbler (senge, sovesofaer, madrasser osv.)
  • Opbevaringsmøbler (skabe, reoler, osv.)
  • Borde (spiseborde, skriveborde, sofaborde osv.)

Inventar, fx:

  • Køkken- og badeværelsesindretning, bl.a. brusevægge
  • Bordplader
  • Garderober, bl.a. knagerækker/hattehylder
  • Vægge og skillevægge, fx til kontormiljøer, lydisolerende plader beklædt med tekstil
  • Tavler/whiteboards

Læs også