Spring til indhold
Svanemærket logo

Rengøringsservice

Læs mere om, hvilke fordele I opnår ved at få certificeret jeres rengøringsservice med Svanemærket – og hvordan I kan få certificeret netop jeres service.

 Få certificeret jeres rengøringsservice med Svanemærket

Virksomheder, som tilbyder almindelig rengøring og/eller vinduespolering, kan opnå en certificering med Svanemærket.

Svanemærket har en holistisk tilgang og ser på hele livscyklus. Det betyder, at en svanemærket rengøringsservice lever op til skrappe krav til rengøringsmidler, transport, kvalitet og uddannelse af medarbejdere for at reducere den samlede miljøbelastning. På den måde er svanemærkede rengøringsservices blandt de miljømæssigt bedste inden for deres branche.

Svanemærket evaluerer og strammer løbende kravene. Forslag til strammede krav til rengøringsservice har været i høring hen over sommeren 2024, og nye krav forventes lanceret i slutningen af året.

Lanceringswebinar 28. januar

Svanemærkets nye krav til rengøringsservice

Deltag i lanceringswebinar den 28. januar 2025, kl. 13:00 – 14:30, hvor du kan høre mere om overskrifterne i de nye kriterier og få en introduktion til ansøgningsprocessen.

Læs mere
Ikon for rengøringsservice

Kendetegn ved en svanemærket rengøringsservice

En svanemærket rengøringsservice:

  • bruger en høj andel af miljømærkede rengøringsmidler
  • minimerer forbruget af uønskede kemikalier
  • minimerer miljøpåvirkningen fra transport
  • har medarbejdere, som er oplært inden for både miljø og rengøringsmetoder
  • har et kvalitetssystem, der sikrer høj rengøringskvalitet.

Overvejer I en certificering?

Sanne Nielsen

Markedsrådgiver

72 41 48 54

san@ecolabel.dk

Har I spørgsmål til kravene?

Malene Nielsen

Konsulent

+45 72 41 48 17

mni@ecolabel.dk