Familie og børn
Hvordan kan du få gode, grønne vaner ind i en travl hverdag som moderne familie? Få inspiration og tips her.
Når man bliver forælder, får man et stort ansvar – man vil passe godt på sit barn og samtidig passe på den planet, ens barn skal vokse op på. Men i en moderne børnefamilie er der masser at se til, såsom madpakker, møder og mudrede sko i entréen. De mange bolde i luften kan gøre det svært at klemme mere bæredygtige intentioner og gode, grønne vaner ind i hverdagen.
Livet som nybagt forælder skaber nye udfordringer
Uønskede kemikalier og overforbrug er nogle af de udfordringer, som mange gravide og småbørnsforældre støder på.
Læs mereI den travle hverdag er det en god idé at bruge Svanemærket som pejlemærke. Så behøver du nemlig ikke at sætte dig ind i, hvordan produkterne er blevet fremstillet, at skulle læse lange indholdsdeklarationer eller at skulle huske lange lister over kemikalier, du gerne vil undgå. Du kan bare se efter Svanemærket, og så ved du, at produktet er bedre for din og din families sundhed – og for miljø, klima og jordens ressourcer.