Spring til indhold
Svanemærket logo

28. januar 2025

Lanceringswebinar: Svanemærkets nye krav til rengøringsservice og vinduespolering

Det danske lanceringswebinar om de nye kriterier for rengøringsservice og vinduespolering blev afholdt den 28. januar 2025. Find præsentationen her.

På webinaret fik deltagerne en præsentation af fordelene ved Svanemærket, introduktion til de nye kriterier og en gennemgang af hvordan de adskiller sig fra de nuværende krav samt en kort indføring i hvordan man kommer i gang med ansøgningsprocessen.

Det var naturligvis muligt at stille spørgsmål undervejs.

Du finder præsentationen samt optagelsen af webinaret her.

Hvilke krav stiller Svanemærket?

I videoen får du en gennemgang af de krav, der skal opfyldes for at blive certificeret med Svanemærket. Udover kravene til rengøringsmidler, er der også krav til kvaliteten af rengøringen, brændstofforbrug, arbejdsforhold samt affaldshåndtering og genbrug.

Hvad er nyt i kravene?

Hør, hvad der er blevet ændret Svanemærkets krav til rengøringsservice, og hvad ændringerne indebærer. Nogle krav er blevet fjernet, mens andre er blevet strammet, fx kemiforbrug og andelen af miljømærkede produkter. Der er også indført helt nye krav, bl.a. vedrørende vinduespolering.

Hvordan ansøger I om eller fornyer en certificering?

Ønsker I at ansøge om en ny certificering, guider vi jer gennem de første skridt og fortæller, hvad I kan forvente i løbet af ansøgningsprocessen.

Temaside

Svanemærket rengøringsservice

Læs mere om, hvilke fordele I opnår ved at få certificeret jeres rengøringsservice med Svanemærket – og hvordan I kan få certificeret netop jeres service.

Læs mere
Close-up foto af rengøringsassistent som vasker gulv med moppe og spand i baggrunden