04.11.2024
Pharmakon Konferencecenter har opnået Svanemærket
Pharmakon Konferencecenter, som både tilbyder mødefaciliteter og overnatning i H...
Læs mereNyhed
02.06.2022
Scandic har netop åbnet et nyt hotel på Nørreport. Hotellet bliver det første danske hotel, der opnår at blive certificeret efter Svanemærkets netop skærpede krav til hoteller, hvor der bl.a. er særligt fokus på at reducere klimabelastningen.
Scandic er i dag Danmarks eneste hotelkæde, der tilbyder svanemærkede hoteller, og det nye hotel på Nørreport bliver det første danske hotel, der bliver certificeret efter Svanemærkets netop skærpede krav til hoteller.
”Det er glædeligt, at Scandics nye hotel på Nørreport er blevet certificeret efter Svanemærkets nye, skærpede krav, som netop er blevet lanceret. Det viser, at Scandic er ambitiøse, når det handler om at tage ansvar for miljø og klima. Scandic har i mange år arbejdet med miljømæssig bæredygtighed, og Svanemærket er et af deres vigtigste redskaber i denne indsats. Jeg håber, at andre hoteller bliver inspireret af Scandics miljøarbejde og vil følge trop,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
I dag findes der mere end 400 svanemærkede hoteller og andre overnatningssteder i Norden. De skal nu dokumentere, at de lever op til Svanemærkets skærpede krav, hvis de ønsker at beholde deres certificering.
Scandic Nørreport er Scandics 29. hotel i Danmark – og kædens første boutique hotel i Danmark:
”Med Scandic Nørreport åbner vi et boutique hotel med en helt fantastisk placering i København og en helt fænomenal rooftop bar, der både er åben for vores hotelgæster og for lokale københavnere. Men åbningen er også startskuddet på en travl sommer, hvor vi endelig kan ånde lettet op efter en lang pandemi, og hvor vi bl.a. ser frem til gensynet med de nordiske turister. Det glæder vi os til, ” fortæller Søren Faerber, Scandics administrerende direktør i Danmark, i en pressemeddelelse.
Læs mere om Scandic Nørreport i denne pressemeddelelse fra Scandic.