Spring til indhold
Svanemærket logo

Nyhed

04.11.2024

Pharmakon Konferencecenter har opnået Svanemærket

Pharmakon Konferencecenter, som både tilbyder mødefaciliteter og overnatning i Hillerød, er for nylig blevet certificeret med Svanemærket.

Pharmakon modtager Svanemærket

I begyndelsen af oktober fik Pharmakon Konferencecenter overrakt certifikat med Svanemærket.

”Denne anerkendelse er et vigtigt skridt i vores indsats for at sikre en mindre miljøbelastende fremtid og skabe et sundere miljø for vores gæster og samarbejdspartnere,” siger Annemette Noer, direktør for Pharmakon Konferencecenter.

Med Svanemærket kan konferencecenteret tilbyde gæster og samarbejdspartnere et mere miljøvenligt valg – og på den måde gør konferencecentret det ifølge Annemette Noer også lettere for gæsterne at tage ansvar for miljøet:

”Certificeringen betyder, at vi løbende har fokus på vores miljøpåvirkning, herunder energiforbrug, affaldssortering og brug af miljømærkede produkter for at begrænse uønskede kemikalier. Vores certificering gør det muligt for virksomheder og organisationer at vælge en konferencefacilitet, der aktivt arbejder med at reducere miljø- og klimabelastningen i praksis, hvilket kan understøtte deres egne grønne strategier.”

Målrettet indsats for at opnå Svanemærket

For at opnå certificeringen med Svanemærket har Pharmakon Konferencecenter gennemgået en omfattende proces. Konferencecentret har bl.a. har fokus på følgende fire områder:

  • Energibesparelser: Investering i energieffektive løsninger, såsom LED-belysning og optimerede varmesystemer, for at reducere det samlede energiforbrug.
  • Affaldshåndtering: Implementering af omfattende affaldssortering og genanvendelsesprogrammer, som minimerer madspild og sikrer, at papir, plast og andre materialer håndteres korrekt og genanvendes.
  • Grønnere indkøb: Indkøb af mere miljøvenlige produkter, fra rengøringsmidler uden uønskede kemikalier til økologiske og lokalt producerede råvarer i køkkenet.
  • Reduceret vandforbrug: Ved at optimere sanitetsfaciliteter er vandforbruget reduceret, og gæster er fortsat sikret komfort i deres ophold.

Styrk miljøarbejdet på jeres hotel med Svanemærket

Svanemærkede hoteller og andre overnatningssteder er blandt de miljømæssigt bedste inden for deres branche. Læs mere om, hvilke fordele I opnår ved at få certificeret jeres hotel med Svanemærket.

Læs mere
Sengegavl på Svanemærket Scandic Hotel

Læs også