07.01.2025
Gladsaxe har Danmarks første svanemærkede kommunalt drevne kantine
Kantinen på Gladsaxe Rådhus er den første kommunalt drevne kantine i Danmark, de...
Læs mereNyhed
13.01.2025
Svanemærket hæver nu den grønne barre for rengøringsservice og vinduespolering yderligere. Det betyder skærpede krav på en række områder, bl.a. ift. rengøringsmidler, brændstofforbrug samt krav til vandforbrug ved vinduespolering.
Virksomheder, som tilbyder svanemærket rengøring og/eller vinduespolering, skal leve op til en række skrappe krav til bl.a. rengøringsmidler, transport, kvaliteten af servicen, affaldshåndtering og uddannelse af medarbejdere for at reducere den samlede miljø- og klimabelastning. Disse krav bliver nu skærpet yderligere.
”Svanemærket strammer løbende kravene, så de bliver stillet ud fra den nyeste viden og udviklingen i markedet. For at mindske det samlede aftryk på miljø og klima ser Svanemærket på hele livscyklus og stiller krav der, hvor de største miljøudfordringer er. Derfor har Svanemærket bl.a. skruet op for kravene ift. rengøringsmidler og transport,” siger Heidi Bugge, kriteriechef i Miljømærkning Danmark.
Når der kommer nye krav, skal alle virksomheder med svanemærket rengøring og/eller vinduespolering dokumentere, at de lever op til de skærpede krav – ellers mister de retten til at bruge Svanemærket.
Erfaringer fra bl.a. virksomheder og hospitaler med svanemærket rengøringsservice viser, at der udover miljømæssige gevinster er en række fordele i form af bl.a. øget effektivitet, bedre arbejdsmiljø og mindre ressourceforbrug.
"Svanemærket rengøringsservice er en oplagt mulighed for både private og offentlige virksomheder til at minimere deres forbrug samtidig med, at de bidrager til den grønne omstilling. Jo flere, der trækker i en grønnere retning, jo større er miljøgevinsten – og samtidig kan det være med til at påvirke flere i branchen til at gå samme vej. Og med de skærpede krav er Svanemærket med til at drive udviklingen yderligere", siger Heidi Bugge og understreger, at Svanemærket også er et effektivt redskab for rengøringsvirksomheders CSRD- og ESG-rapportering.
Vedtagelsen af CSRD betyder nye krav til virksomhedernes rapportering af miljøpåvirkning og sociale forhold. Selvom lovgivningen i første omgang primært omfatter de store børsnoterede virksomheder, vil flere blive omfattet over de kommende år, samtidig med at mange i rengøringsbranchen allerede nu bliver stillet overfor dokumentationskrav, når de leverer til større virksomheder. Og her kan Svanemærket gøre det lettere at afrapportere samtidig med, at deres indsats rent faktisk gør en reel yderligere miljøforskel.Læs mere her.
En svanemærket rengøringsservice:
Den 28. januar 2025 inviterer Svanemærket til lanceringswebinar for virksomheder, der ønsker at høre mere om Svanemærkets krav til rengøringsservice og vinduespolering.