20.11.2024
Black Friday: Ny tendens tyder på mindre købelyst blandt danskerne
”Årets vildeste tilbud”, ”Køb 3 betal for 2”, ”Spar op til 70 pct.” – Black Week...
Læs mereNyhed
30.12.2024
Miljø, klima og uønsket kemi spiller generelt en vigtig rolle for danskerne, når de handler. Og det gør det faktisk også for rigtig mange af de danskere, der handler på Temu. Det viser en ny undersøgelse.
Dårlig kvalitet, uønsket kemi og miljø- og klimabelastende produktion. Listen over bekymringerne ved at handle på Temu er lang – og faktisk er det også noget, mange tænker over, inden de trykker køb. Således viser en ny undersøgelse foretaget af Norstat for Svanemærket, at 46 pct. af dem, der handler på Temu, overvejer, hvordan deres køb påvirker miljø og klima. Og hele 58 pct. overvejer om, der kan være skadelig kemi i produktet, når de handler på Temu.
”Det er rigtig godt, at så mange rent faktisk bekymrer sig om miljø, klima og sundhed, når de handler. Og selvom tallene er lavere, når det handler om indkøb på Temu i forhold til indkøb generelt, er det positivt, at så mange faktisk overvejer det”, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.
I undersøgelsen er de kunder, der ikke handler på Temu, også blevet spurgt, hvorfor de ikke gør det. Og her er det bemærkelsesværdigt, at kun 8 pct. fravælger den kinesiske webshop af miljø-/bæredygtighedshensyn. 36 pct. fravælger Temu, fordi de forventer dårlig kvalitet, og 15 pct. pga. risikoen for, at produkterne kan være sundhedsskadelige eller indeholde uønsket kemi.
”Når så mange danskere rent faktisk tænker over miljø og sundhed, når de handler, og fx aktivt går efter miljømærkede produkter, er det overraskende, at der ikke er flere, der fravælger Temu af denne årsag. Jeg kunne godt ønske mig, at det tal var højere. Jeg tror, det kan handle om to ting. Det ene er prisen. Det andet er, at mange ikke er klar over, at et køb på Temu medfører en betydelig miljøbelastning som følge af, at produkterne ofte indeholder skadelig kemi og er af dårlig kvalitet”, siger Rina Ronja Kari.
For der er store miljø- og klimamæssige udfordringer ved de mange Temu-køb. Flere undersøgelser har vist, at kvaliteten af rigtig mange produkter fra Temu ikke er i orden, og dermed ender de hurtigere ender som affald. Desuden indeholder de ofte uønsket kemi, hvilket både er skidt for miljøet og sundheden – og samtidig betyder det, at de ikke kan genanvendes. Læg så oveni, at der er tale om enorme mængder varer til billige penge, der dels kræver kæmpe mængder energi og ressourcer at producere og dels bidrager til overforbrug – hvilket også gør sig gældende for Temus massive annoncetryk på fx Google og Facebook.
Undersøgelsen viser, at det særligt er tøj, der ryger i danskernes indkøbskurv på Temu. Således handler hele 38 pct. tøj, sko og mode. Og det er endnu en god grund til at tænke sig om en ekstra gang, inden man trykker køb. Mode- og tekstilbranchen er nemlig en af de industrier i verden, der bruger flest ressourcer og forurener mest. Eksempelvis kræver det omkring 1.400 liter vand at producere én enkelt t-shirt, ligesom der i gennemsnit bliver udledt 15 kg CO2 ved produktionen af 1 kg tekstil.
”Det får alle alarmklokker til at ringe, at der bliver købt så meget tøj på Temu. Det er en kæmpe miljø- og klimamæssig udfordring, som kun bliver værre, hvis den her udvikling fortsætter – for når det handler om tøj, er kvalitet og levetid helt afgørende for at mindske miljø- og klimaftryk”, siger Rina Ronja Kari og understreger, at der er alternativer, hvor man stadig kan købe billigt, samtidig med, at man tager hensyn til miljøet:
”Der bliver flere og flere muligheder for at finde lækkert genbrugstøj, ligesom det også bliver mere og mere udbredt at leje, låne eller bytte tøj. Og så er det bare altid en god idé at gå efter kvalitet frem for kvantitet, når man køber tøj, fordi det holder længere, og på den måde sparer man miljøet for de mange ressourcer – bl.a. vand, energi og kemikalier – der bruges til at producere nyt, og samtidig sparer man også penge på den lange bane.”
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Norstat på vegne af Miljømærkning Danmark, december 2024. Der er adspurgt 1010 danskere i alderen +18 i perioden 3. december - 9. december 2024.