27.11.2024
Hver fjerde dansker ønsker et opgør med slagtilbud
1 ud af 4 danske forbrugere ønsker, at butikkerne stopper med at tilbyde ”3 for ...
Læs mereNyhed
07.10.2024
De danske forbrugere vil rigtig gerne være miljøbevidste, men de synes, det kan være svært – eller for besværligt – i praksis. Og de ønsker, at virksomheder og politikere skal gøre det nemmere. Det viser en ny undersøgelse fra Opinion.
Den 10. oktober er det World Ecolabel Day – og der er god grund til at fejre dagen. En forbrugerundersøgelse fra Opinion viser nemlig, at hele 82 pct. af danskerne føler et ansvar for at vælge mere miljøvenlige produkter.
"Flere og flere bekymrer sig om, hvad de selv kan gøre for at passe bedre på miljøet, og hele 7 ud af 10 danskere tror også på, at de miljømæssige valg, de selv træffer som forbrugere, gør en forskel", siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark.
Men undersøgelsen viser også, at mange danskere generelt synes, det er for svært at træffe mere miljøvenlige valg i hverdagen. Fx synes 8 ud af 10, at det kræver en ekstra indsats at finde mere miljøvenlige produkter.
”Den bedste måde at få folk til at handle på en bestemt måde, er at gøre det let. Vi mennesker er ret dovne, når det kommer til stykket, så den ekstra indsats, det kræver at finde mere miljøvenlige produkter, kan nemt blive en stopklods, fordi det bliver for besværligt. På fem sekunder i en travl hverdag skal man vælge, hvilket produkt man vil have, så lige her i den konkrete købssituation, skal det være let”, siger Jakob Rachmanski, adfærdsrådgiver i Ubevidst, og fortæller, at virksomheder faktisk ofte underprioriterer at gøre det lettere for kunderne og i stedet fokuserer på markedsføring for at få dem til at træffe et bestemt valg.
Og netop markedsføringen kan være en stopklods for at træffe grønnere valg, fordi det kan være svært som forbruger at vurdere, om virksomheders påstande nu også er rigtige.
”Kommunikation og marketing baserer sig i høj grad på tillid, og det er ikke anderledes med markedsføring af grønne budskaber. Kan vi stole på, at produktet er så klimavenligt og grønt, som det udgiver sig for at være? Uafhængige mærkningsordninger, som er lette at forstå og identificere, og hvor afsenderen opfattes som troværdig, har af samme grund ofte en fordel frem for virksomhedens egen mærkning,” siger Jakob Rachmanski.
Måske er det også derfor, at hele 2 ud af 3 danskere mener, at miljømærker er en vigtig guide til at vælge produkter.
"I dag florerer mange grønne mærkelignende symboler, og her er de officielle miljømærker, Svanemærket og EU Ecolabel, en nem måde at træffe mere miljøvenlige valg, fordi man som forbruger kan være sikker på, at der er dokumentation for de grønne påstande. Det er nok også derfor, at mere end 4 ud af 5 danskere har tillid til, at et produkt er et bedre miljø- og klimavalg, hvis det er mærket med Svanemærket", siger Rina Ronja Kari.
Undersøgelsen viser også, at danskerne generelt er utilfredse med både myndighedernes og virksomhedernes indsats i den grønne omstilling. Kun 29 pct. mener, at myndighederne gør nok for et mere miljøvenligt forbrug og produktion, og kun 25 pct. mener, at virksomhederne gør nok.
F.eks. mener hver anden dansker, at virksomheder skal sikre konkurrencedygtige priser for mere miljøvenlige produkter. Samtidig mener flere, at virksomheder bør gøre det lettere at finde disse produkter i butikkerne.
Når det kommer til, hvad myndighederne kan gøre, mener en stor del af danskerne bl.a., at der skal gøres mere for at stoppe greenwashing, f.eks. vha. skærpede bøder. Desuden mener 3 ud af 4, at det offentlige, som fx kommuner, skoler og sygehuse, bør prioritere miljømærkede produkter i deres indkøb.
World Ecolabel Day bliver i dag fejret i mere end 50 lande verden over. Bag mærkedagen står det globale miljømærkenetværk, GEN (Global Ecolabelling Network), som med næsten 40 medlemmer er verdens førende netværk for Type I-miljømærker.
Undersøgelsen “Nordic consumer sustainability index” er gennemført af Opinion på vegne af Svanemærket, Nordisk Miljømærkning, maj 2024. Der er i alt adspurgt 4516 nordiske forbrugere, herunder 1007 danskere i alderen 16+ i perioden 15. marts – 15. april 2024.
Tal fra undersøgelsen: