Samspil mellem EU Green Deal og de officielle miljømærker

Mere end 80 virksomheder, der har produkter eller serviceydelser certificeret med Svanemærket – eller mærket med EU-Blomsten – deltog den 2. november i et webinar om EU’s Green Deal og miljømærker.

EU’s Green Deal omfatter en lang række lovgivninger, der på forskellig vis stiller krav til virksomheder i hele EU. Det handler både om krav, der skal mindske belastningen af miljø og klima – og om krav til forbrugerkommunikation og generelle afrapporteringer.

”Hvis vi skal have reduceret CO2-udledningen med 55 % inden 2030, som er målet i EU’s klimalov, er vi nødt til at omstille vores måde at forbruge og producere på. De mange politiske initiativer, der skal bane vejen for det, har fået overbetegnelsen Green Deal – eller den grønne omstilling,” lød det fra Christel Schaldemose, medlem af Europa Parlamentet, Socialdemokratiet, som gav et indblik i det politiske arbejde på området netop nu.

Virksomheder står stærkt med et officielt miljømærke

Green Deal betyder, at virksomheder kommer til at skulle navigere i en ny verden med mere lovgivning og med flere krav på mange forskellige parametre.

En af de lovgivninger, som får størst betydning for mange virksomheder, er Ecodesign-forordningen, som kommer til at omfatte alle fysiske produkter, undtagen levende dyr, fødevarer og medicin. Forordningen kommer til at blive rullet ud over nogle år med krav til design for hvert enkelt produktområde. De første krav vil blive stillet til tekstiler og møbler.

”Alle virksomheder, der producerer varer, skal gentænke deres produktionsproces. De skal se på, hvordan de kan designe produkter, der holder længere, kan repareres og recirkuleres. Dertil kommer nye strammere regler for, hvad produkterne må indeholde og dokumentation af indholdet. Det bliver vanskeligt for rigtig mange virksomheder, og det er klart, at dem, der har produkter med officielle miljømærker, står rigtig stærkt, idet de er vant til at overholde krav til disse områder,” sagde Christel Schaldemose.

Samme pointe lød fra Rina Ronja Kari, europapolitisk chefkonsulent hos Miljømærkning Danmark, som gav deltagerne et overordnet overblik over de mange lovgivninger, der udspringer af EU Green Deal:

”Miljømærkerne ser på alle relevante miljøparametre og hele livscyklus for at kunne stille krav, der sikrer størst mulig miljø- og klimaeffekt. Derfor forventer vi også, at man med Svanemærket eller EU-Blomsten på sine produkter vil være langt foran lovgivningen – for det er nogle af de samme parametre, der kommer til at indgå i de produktspecifikke krav i Ecodesign. På samme måde vil man også være godt stillet i forhold til de kommende krav om digitalt produktpas, da det er nogle af de informationer, virksomhederne allerede er trænet i at indsende som dokumentation for at opnå et miljømærke.”

Miljømærker kan speede omstillingen op

Og ifølge Christel Schaldemose er der netop brug for både lovgivning og miljømærker:

”Kravene fra EU danner et grundlag for den grønne omstilling. Men vi kan ikke nå den altomfattende omstilling med lovgivning alene. Derfor er der brug for miljømærker som Svanemærket og EU-Blomsten, der løfter ambitionerne endnu højere op og kan sætte yderligere skub til omstillingen. Jeg tror, at det er vigtigt både at stille faste lovgivningskrav og give markedet en mulighed for innovation og for at gøre noget ekstra. Det kan speede omstillingen op, og alt tyder på, at lovgivning og miljømærker kan gå hånd i hånd.”

Direktør i Miljømærkning Danmark, Martin Fabiansen, fortalte, at det også er den oplevelse, man har i Nordisk Miljømærkning:

”Vi har meget stort fokus på al den lovgivning, der strømmer til os fra EU, og det er topprioritet for os at forholde os til de spørgsmål, som de enkelte lovforslag giver anledning til. Der er ingen tvivl om, at miljømærker og lovgivning kan understøtte hinanden i den grønne omstilling – hvor de officielle miljømærker jo er med til at drive den grønne omstilling, fordi vi netop gør det nemmere for forbrugerne at træffe bedre valg for miljøet. Vi har løbende dialog med de forskellige EU-institutioner, herunder også Kommissionen, og vi har flere gange været på besøg i Parlamentet – og heldigvis ser vi bred politisk opbakning til at bruge de veletablerede og troværdige miljømærker mest muligt.”

Opgør med greenwashing

Også når det handler om fremtidens kommunikation, står virksomheder stærkt med et officielt miljømærke på deres produkter.

”EU-Kommissionen vil gerne stoppe greenwashing og har derfor også fremsat et lovforslag om markedsføring med grønne anprisninger. Det skal dels beskytte forbrugerne mod vildledning, dels skal det beskytte virksomheder mod skæv konkurrence på grund af kommunikation, der ikke er underbygget,” forklarede Rina Ronja Kari og uddybede:

”Det er positivt, at der fremover bliver ryddet op i de grønne anprisninger, og at der er lagt op til at sikre, at alle miljømærker lever op til en række ordentlighedskrav. Dermed får forbrugerne også større tillid til de grønne anprisninger. Samtidig ser vi en positiv fremhævelse af miljømærkerne i direktivet om styrkelse af forbrugerne i den grønne omstilling, som er færdigforhandlet. Det vil gøre det endnu nemmere at kommunikere grønt, når man har miljømærke.”