Spring til indhold
Svanemærket logo

Webinar: Navigér i EU’s Green Deal – hvad betyder den for din virksomhed?

Med Svanemærket og EU Ecolabel får din virksomhed et stærkt værktøj til at dokumentere jeres miljø- og klimaindsatser og være på forkant med EU’s grønne reguleringer – samtidig med at miljømærket giver en konkurrencemæssigfordel.

Mange forbrugere på en handelsgade

På dette webinar stiller vi skarpt på de vigtigste initiativer i EU’s Green Deal og ser på, hvordan du kan bruge Svanemærket og EU Ecolabel til at være på forkant med de nye krav – fra cirkulær økonomi til troværdig markedsføring.

Se eller gense webinaret nedenfor

Vi dykker ned i de fire centrale områder, som påvirker langt de fleste virksomheder direkte:

  • Grøn markedsføring og opdatering af markedsføringsloven
    Vi dykker ned i den danske implementering af direktivet om styrkelse af forbrugeren i den grønne omstilling, hvilket allerede nu har givet anledning til ændringer af markedsføringsloven.
    Derudover får vi en status på forhandlingerne om det nye Green Claims-direktivet, som opsætter særlige krav til specifik grøn markedsføring.

  • Rapporteringskrav
    Med det nye CSRD-direktiv blev kravene til bæredygtighedsrapportering skærpet, og virksomheder skal nu dokumentere deres miljøpåvirkning mere detaljeret end nogensinde før. På webinaret ser vi nærmere på, hvordan Svanemærket kan hjælpe med at skabe overblik og gøre rapporteringen lettere.
    Samtidig ser vi på den nye omnibus, der måske vil ændre på reglerne igen, og som forventes fremlagt i slutningen af februar. Omnibussen vil ændre på både CSRD, Taksonomien og CSDDD.

  • Ecodesignforordningen
    En central del af webinaret vil også være en gennemgang af Ecodesign-forordningen, der stiller krav til energieffektivitet og cirkularitet. Her har Foreningen Nordisk Miljømærkning sikret sig en plads i Ecodesign-forummet og vi kan dermed give en unik viden ind i arbejdet med at gøre ecodesign-reglerne til virkelighed.

  • Udbudsreglerne
    Kommissionen har annonceret en opdatering af direktivet fra 2014. Kommissionen har blandt andet inviteret til at deltage i en offentlig høring om, hvordan udbudsreglerne virker i dag.

Indhold

  • Velkomst og introduktion v/ Martin Fabiansen, Direktør, Miljømærkning Danmark
  • Hvor er EU’s grønne dagsorden på vej hen? v/ Kira Marie Peter-Hansen, Medlem af Europa-Parlamentet for SF og Rina Ronja Kari, Marketing- og Kommunikationschef, Miljømærkning Danmark
  • EU-lovgivning: Hvad er status på EU’s Green deal og hvad er nyt? v/ Rina Ronja Kari, Marketing- og Kommunikationschef, Miljømærkning Danmark
  • Svanemærket og CSRD – hvordan hænger det sammen? v/ Mette Stisen, Konsulent, Professionelt indkøb, Miljømærkning Danmark
  • Status på nye regler under Ecodesign og arbejdet i ecodesign-forummet v/ Heidi Belinda Bugge, Kriteriechef, Miljømærkning Danmark
  • Nye markedsføringsregler – forhandlinger om Green Claims og dansk implementering af direktivet om styrkelse af forbrugeren i den grønne omstilling – hvad betyder det for jeres kommunikation og markedsføring? v/ Rina Ronja Kari, Marketing- og Kommunikationschef, Miljømærkning Danmark
  • Afrunding

Webinaret blev afholdt den 20. marts 2025