EU-direktivet CSRD
Det nye EU-direktiv CSRD stiller nye krav til virksomheders rapportering af påvirkning på miljø og sociale forhold. Svanemærket kan gøre rapporteringen nemmere, da der er overensstemmelse mellem direktivet og Svanemærkets metodik. Nordisk Miljømærknings kortlægning viser, hvordan der kan være stor sammenhæng mellem CSRD-kravene og Svanemærkets krav.
EU's nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er en ny lovgivning, der skal løfte kvaliteten og udvide omfanget af virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Det betyder nye krav til virksomhedernes rapportering af påvirkning på miljø og sociale forhold.
Alle store virksomheder samt børsnoterede SMV'er (undtagen mikrovirksomheder) bliver omfattet af de nye krav – dog vil der være en gradvis indfasning.
Formål og krav
CSRD sigter mod at skabe større gennemsigtighed og ansvarlighed i virksomheders bæredygtighedspraksis. Direktivet kræver rapportering om flere bæredygtighedsaspekter, herunder:
- Miljøpåvirkninger: Klimaændringer, forurening, vandressourcer, biodiversitet og ressourceanvendelse.
- Sociale forhold: Arbejdsforhold, menneskerettigheder og sociale påvirkninger i værdikæden.
- Ledelse: Virksomhedens styring, risikostyring og interne kontrolmekanismer.
Rapporteringen skal ske i henhold til specifikke standarder (ESRS’er), som opstiller detaljerede retningslinjer for, hvordan virksomhederne skal opfylde kravene. Der er tre hovedkategorier af ESRS:
- Tværgående standarder (Cross-cutting standards): Gælder for alle virksomheder, uanset sektor, og omfatter generelle krav og afsløringer
- Emnespecifikke standarder (Topical standards): Omfatter specifikke ESG-temaer som miljø (E), sociale forhold (S) og ledelse (G)
- Sektorspecifikke standarder: Designet til at tage højde for særlige forhold og krav i specifikke sektorer. Disse standarder er fortsat under udarbejdelse.
I de tværgående standarder henvises blandt andet til ISO-standarder, samt hvorvidt virksomheden har fået en ekstern verificering. Som et officielt miljømærke følger Svanemærket netop en ISO-standard, ISO 14024, og udgør derudover også en ekstern verificering. At have en certificering med et ISO 14024 miljømærke kan således oplagt tages med i rapporteringen.
Erhvervsstyrelsen har udgivet en vejledning til virksomheder, der er omfattet af CSRD.
Brug af Svanemærket i CSRD-rapporteringen
Svanemærket kan hjælpe virksomheder med at rapportere i henhold til kravene i CSRD, afhængig af deres øvrige aktiviteter. Der er fx i flere af miljøstandarderne sammenhæng mellem CSRD-oplysningskravene og Svanemærkets krav til konkrete produkter og services.
Eksempelvis viser en ny kortlægning, udarbejdet af Nordisk Miljømærkning, hvordan Svanemærkets krav til rengøringsservice harmonerer med CSRD. Dette fordi der også er stort overlap mellem Svanemærkets underliggende metodik og CSRD.
Svanemærket som metodisk værktøj
Svanemærket bruger bl.a. en MEKA-analyse (Materialer, Energi, Kemikalier og Andet) til at identificere de vigtigste miljøpåvirkninger i et produkts livscyklus. Denne metode passer godt til de relevante trin i CSRD, når virksomhederne skal identificere og forholde sig til relevante problemstillinger.
Især er der et tydeligt overlap mellem Svanemærkets MEKA-analyse for en given produktgruppe og første del af den kortlægning, som virksomhederne skal lave for at få overblik over deres produkters/serviceydelsers påvirkning på miljøet i dobbelt-væsentlighedsanalysen.
Derudover arbejder Svanemærket med en RPS-analyse, hvor der ses på, hvordan produktet/serviceydelsens miljøpåvirkning kan reduceres ved at vurdere relevans, potentiale og styrbarhed. Dette stemmer fint overnes med ESRS-standarderne, der arbejder med identifikation og vurdering af væsentlige virkninger, risici og muligheder. Dermed kan RPS-analysen være et værktøj til at vurdere, hvordan de identificerede miljøpåvirkninger kan mitigeres.
Svanemærkets metode betyder derudover, at virksomheder, der har gennemgået certificeringsprocessen for deres produkter eller services, har information og data, der kan bruges på flere områder inden for CSRD-rapportering.
Det gælder især de tværgående ESRS'er vedrørende generelle krav og ledelse, men også når det gælder ESRS'erne for klima, kemikaliebrug og forurening, vandressourcer, biodiversitet, ressourceforbrug og cirkulær økonomi. Her vil en certificering med Svanemærket give værdifuld indsigt samt data på udvalgte oplysningskrav til brug i rapporteringen.
Inden for nogle produktkategorier stiller Svanemærket desuden krav, der giver input til rapportering om sociale standarder og virksomhedsledelse.
Rengøringsservice: Overensstemmelse mellem Svanemærket og CSRD
Kortlægningen af svanemærket rengøringsservice har undersøgt, hvordan Svanemærkets obligatoriske krav stemmer overens med ESRS’erne. Kortlægningen dækker både tværgående standarder, miljømæssige standarder og sociale standarder.
Nedenfor følger et par eksempler – se evt. uddybende information i denne pdf.
Eksempler på sammenhænge:
1. Miljøstandarder (ESRS E1-E5):
- Klimaændringer (ESRS E1): Svanemærkets krav om begrænset brug af brændstoffer og øget brug af køretøjer med lavt udslip kan hjælpe virksomheder med at opfylde kravene om rapportering af drivhusgasudledninger.
- Forurening (ESRS E2): Strenge krav til både registrering og brug af kemikalier, herunder forbud mod flere skadelige stoffer, kan hjælpe med at dokumentere virksomhedens indsats for at reducere forurening.
2. Sociale standarder (ESRS S1-S4):
- Arbejdsstyrke (ESRS S1): Svanemærkets krav om uddannelse af personale i miljøvenlige metoder og sikkerhed kan bruges til at dokumentere virksomhedens sociale ansvar og arbejdsmiljøindsats.
- Forbrugere og slutbrugere (ESRS S4): Svanemærket kræver systemer til håndtering af klager og feedback kan vise, hvordan virksomheden arbejder for at beskytte og informere slutbrugere.
Artiklen er opdateret den 2. juli 2024.
