Direktivet om grønne anprisninger
EU er ved at skærpe kravene til, hvad man må kommunikere som grønt og bæredygtigt. Direktivet om grønne anprisninger, Green Claims-direktivet, skal forhindre virksomheder i at fremsætte vildledende påstande om miljø og bæredygtighed. Det vil både beskytte forbrugerne mod vildledning – og virksomhederne mod unfair konkurrence.
I marts 2023 fremlagde Kommissionen forslag til et direktiv om grønne anprisninger. Forslaget supplerer direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling ved blandt andet at fastsætte mere specifikke regler om miljømærkning, ud over et generelt forbud mod vildledende markedsføring.
Green Claims skal regulere miljø-markedsføring og sikre, at miljømærker og andre grønne påstande er troværdige. Det vil gøre det lettere for forbrugerne at træffe mere informerede valg i købssituationer. Det vil samtidig styrke konkurrenceevnen for de virksomheder, der arbejder på at udvikle mere bæredygtige produkter.
Mange miljømærker og grønne påstande bidrager til greenwashing
94 procent af europæerne mener, at det er vigtigt at beskytte miljøet – det viser en undersøgelse fra EU-Kommissionen. Samtidig viser andre undersøgelser, at det ikke desto mindre er svært at træffe gode miljøvalg, når man vælger varer og serviceydelser. Fx viste en undersøgelse fra 2020, at mere end 50 procent af miljøpåstandene var vage, vildledende eller udokumenterede, og 40 procent af påstandene var slet ikke underbygget.
Også mange miljømærker bidrager til greenwashing: Da 232 aktive miljømærker i EU blev gennemgået, havde næsten halvdelen af dem ingen eller kun svag verifikation.
Formålet med direktivet er at forbyde greenwashing
Med Green Claims-direktivet er der lagt op til at rydde op i de grønne anprisninger og sikre, at alle miljømærker lever op til en række ordentlighedskrav. På den måde får forbrugerne også større tillid til de grønne anprisninger. Direktivet skal nemlig sikre, at forbrugerne modtager troværdige og verificerede miljøoplysninger om produkter.
Direktivforslaget om grønne anprisninger skal:
- Gøre grønne anprisninger pålidelige og verificerede i hele EU.
- Beskytte forbrugerne mod greenwashing.
- Bidrage til at skabe en cirkulær og grøn EU-økonomi ved at give forbrugerne mulighed for at træffe informerede valg i købssituationen.
- Beskytte virksomheder mod unfair konkurrence i forhold til produkters miljøpræstationer.
Direktivforslaget om grønne anprisninger omfatter:
- Kriterier for, hvordan virksomheder skal dokumentere deres miljøanprisninger og miljømærker.
- Krav om at udsagn og symboler, der siger noget om miljøet, skal kontrolleres af en uafhængig og akkrediteret verifikator.
- Nye regler om forvaltning af miljømærkeordninger for at sikre, at de er robuste, transparente og pålidelige.
- Forbud mod vage påstande om miljøeffekt, der ikke kan påvises og dokumenteres.
- Forbud mod miljøanprisninger af hele produktet, hvis de kun gælder for dele af produktet.
- Forbud mod symboler og mærker, der ikke enten er etableret af offentlige myndigheder eller baseret på et certificeringssystem, som sikrer en uafhængig tredjepartskontrol af, om produkt/service lever op til mærkets regler.
Eksempler på grønne anprisninger
Grønne anprisninger (green claims) er påstande om miljømæssige fordele ved virksomheder og om egenskaberne ved de varer og tjenesteydelser, som de tilbyder. Anprisningerne kan handle om, hvordan produkter er fremstillet, hvordan de emballeres, eller hvordan de distribueres, bruges eller bortskaffes. Eksempelvis:
- "Emballage fremstillet af 30 procent recirkuleret plast"
- "Virksomhedens miljøaftryk er reduceret med 20 procent siden 2015"
- "CO2-udledningen forbundet med dette produkt er halveret i forhold til 2020"
Hvornår træder Green Claims-direktivet i kraft?
Forslaget fra EU-Kommissionen behandles nu parallelt i Parlamentet og Rådet. Når Parlamentet og Rådet har deres holdninger klar, afholdes der trilogforhandlinger. Her forsøger repræsentanter fra Ministerrådet, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen at finde kompromiser, som alle tre parter kan stå inde for. Herefter vedtager Parlamentet og Rådet formelt det endelige direktiv for Green Claims.
På grund af valget til EU-parlamentet i juni 2024 forventes det, at direktivet tidligst bliver endeligt vedtaget i foråret 2025.
Herefter skal det implementeres i den nationale lovgivning. Derfor vil det sandsynligvis først komme til at være gældende lov om nogle år.
Brug Svanemærket til at styrke jeres grønne kommunikation
Ifølge Green Claims-direktivforslaget skal forbrugeroplysninger gives på et solidt, sagligt og videnskabeligt grundlag – og med Svanemærket skal virksomheder stadig kunne kommunikere om miljø og bæredygtige tiltag ud fra mærkningsordningens krav.
Reglerne kommer til at supplere det nye direktiv om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling ("Empowering the consumer for the green transition"), som i modsætning til Green Claims-direktivet allerede er vedtaget, og som senest skal være implementeret i dansk lov i marts 2026.
Direktivet om øget forbrugerbeskyttelse indeholder et generelt forbud mod generiske grønne anprisninger, som fx ”miljøvenlig”, ”klimavenlig”, ”grøn”, ”miljømæssigt korrekt” osv. Dog vil den slags anprisninger kunne bruges i specifikke tilfælde – fx når det bliver understøttet af et relevant officielt anerkendt miljømærke, herunder Svanemærket, da direktivet anerkender officielt anerkendte Type I-miljømærker som fremragende miljømæssig performance.
Du kan læse mere om direktivet om øget forbrugerbeskyttelse i denne nyhed.
