EU Green Deal

Hvad er EU Green Deal?

EU's Green Deal blev lanceret i december 2019 og er en plan, der skal gøre Europa klimaneutralt inden 2050 og reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 55 % i forhold til 1990-niveauet inden 2030.

Green Deal er en pakke af grønne strategier, lovforslag og initiativer. Planen omfatter alle sektorer i økonomien, herunder investeringer, produktion, forbrug og udvikling af teknologi. Den er udformet med henblik på at håndtere de udfordringer, som klimaforandringer og tab af biodiversitet fører med sig – og skal samtidig være med til at sikre en retfærdig og grøn omstilling.

Planen lægger blandt andet op til en omfattende omlægning af energisystemet; herunder markant øget brug af vedvarende energi, tiltag for øget energieffektivitet og elektrificering af sektorer såsom transport og opvarmning. Derudover er en central del af Green Deal overgangen til en mere cirkulær økonomi, hvor ressourcerne anvendes mere effektivt gennem genanvendelse og genbrug.

Målene i EU's Green Deal

Green Deal skal bringe EU helt i front i den grønne omstilling. Derfor er formålet blandt andet at vise, at bæredygtighed kan være en god forretning, og at økonomien kan vokse, selv uden brug af flere ressourcer fra naturen. En mere cirkulær økonomi vil samtidig bidrage til at reducere mængden af affald og begrænse skader på miljøet forårsaget af produktion og forbrug. Green Deal har også til formål at bevare og genoprette Europas natur og biodiversitet, herunder skovrejsning og beskyttelse af økosystemer.

EU's Green Deal er ikke kun en grøn plan, men også en økonomisk strategi, der skal sikre, at Europa er rustet til at konkurrere i en verden, hvor bæredygtighed og klima kommer stadig højere på dagsordenen. Målet er at skabe grønne arbejdspladser, stimulere til økonomisk vækst og forbedre livskvaliteten for de europæiske borgere.

Ecodesign-forordningen

For at nå målet i Green Deal om mindre ressourceforbrug og mindre miljøpåvirkning fremlagde EU-Kommissionen i marts 2022 et forslag til en forordning om miljøvenligt design, Ecodesign-forordningen. Den 11. december 2023 blev Ministerrådet og Europa-Parlamentet enige om teksten i den nye forordning. Det eneste, der mangler, er den formelle godkendelse af Parlamentet og Rådet.

Ecodesign-forordningen er et rammeværk med krav om minimeret miljøpåvirkning til forskellige produkter – for at sikre energieffektivitet og øget cirkularitet. Forordningen kommer til at omfatte stort set alle fysiske produkter, der sælges på det europæiske marked, undtagen fødevarer, medicin og dyrefoder.

EU’s taksonomi

EU’s taksonomi skal bidrage til at øge investeringerne i projekter og aktiviteter, som er nødvendige for at nå målene i EU's Green Deal.

EU-taksonomien er et klassificeringssystem, der fastlægger rammer og betingelser for, hvad der kan klassificeres som bæredygtig økonomisk aktivitet. Det vil altså sige et sæt fælles regler for, hvad der kan betegnes som værende miljømæssigt bæredygtigt på tværs af EU.

Formålet er at fremme investeringer i bæredygtige projekter og sikre, at finansielle produkter og tjenester bliver mere transparente og troværdige, når det gælder klima og miljø.

Bygge- og anlægssektoren er et af de områder, som EU har stort fokus på i taksonomien. Med Svanemærket får bygherrer et konkret værktøj til det praktiske miljøarbejde, idet kravene er samordnet med de tekniske screeningskriterier for væsentlige bidrag i EU Taksonomien Annex 1 for opførelse af nye bygninger. Læs mere her.

Green Claims-direktivet og styrket forbrugerbeskyttelse

En del af Green Deal er også at skærpe kravene til, hvad man må kommunikere som grønt og bæredygtigt. Det skal både beskytte forbrugerne mod vildledende markedsføring og beskytte virksomhederne mod unfair konkurrence.

Direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling er allerede vedtaget, mens direktivet om grønne anprisninger nu behandles parallelt i Parlamentet og Rådet. Læs mere om forslaget her.

EU-direktivet CSRD

Det nye EU-direktiv CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) er en ny lovgivning, der skal løfte kvaliteten og udvide omfanget af virksomhedernes bæredygtighedsrapportering. Det betyder nye krav til virksomhedernes rapportering af påvirkning på miljø og sociale forhold.

Svanemærket kan gøre rapporteringen nemmere, da der er overensstemmelse mellem direktivet og Svanemærkets metodik. En ny kortlægning fra Nordisk Miljømærkning viser også, hvordan der kan være stor sammenhæng mellem CSRD-kravene og Svanemærkets krav. Læs mere her.

Svanemærket bidrager til EU's Green Deal

Svanemærket gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling.

Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Det betyder også skrappe krav til emballage. Læs mere om det udvidede producentansvar for emballage.

Læs mere om, hvordan Svanemærket bidrager til EU’s Green Deal.

Artiklen er opdateret den 2. juli 2024.