Hvor grønt er dit toiletpapir?

Hvert år bliver der på verdensplan brugt hundreder af millioner træer og millioner af tons olie alene til produktion af toiletpapir. Det er et kæmpe ressourceforbrug. Og selvom forbruget af toiletpapir, køkkenrulle og andet tissuepapir i Norden med cirka 20 kg årligt pr. person er blandt de højeste i verden, bliver mange tissueprodukter betragtet som nødvendige hverdagsprodukter. Desto vigtigere er det derfor at gøre produktionen mindre miljøbelastende. Her er Svanemærket et enkelt pejlemærke for forbrugerne – og et stærkt redskab for producenterne.

Svanemærket har været at finde på tissuepapir siden 90’erne. Det toiletpapir, man finder på butikshylden i dag, er dog ikke det samme, som man fandt dengang. Kravene bliver nemlig løbende strammet – og er netop blevet det igen. Nu bl.a. medskrappere krav til energiforbrug og udledning af drivhusgasser.

Nye krav betyder lavere CO2-udledning

”Selvom udledningen fra en enkelt rulle toiletpapir kan synes lille, er der et stort miljø- og klimapotentiale, da vi bruger rigtig meget af det. Vi bruger jo både tissueprodukter derhjemme, på arbejdspladsen og på offentlige steder. Svanemærkets krav sikrer, at forbrugere og indkøbere kan vælge et mere miljøvenligt produkt med lavere CO₂- udledning”, siger Heidi Bugge, kriteriechef i Miljømærkning Danmark.

I de nye krav er grænserne for både energiforbrug og udledning af drivhusgasser blevet strammet med mindst 20 % sammenlignet med de tidligere krav. Svanemærket har samtidig indført forbud mod brug af fossil olie og kul under produktionen. Dette guider producenterne til at reducere deres energiforbrug og vælge mere bæredygtige, vedvarende energikilder.

Desuden skal alle fiberråvarer kunne spores og komme fra kontrolleret skovbrug, og mindst 70 % af fibrene skal komme fra certificeret skovbrug eller være genanvendte.

Nye skrappe kemikaliekrav

I de nye krav, som svanemærket toiletpapir nu skal leve op til, er der også stort fokus på kemikalier, da toiletpapir, køkkenrulle og andre papirprodukter ofte er i kontakt med huden eller med madvarer.

”Svanemærket ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. Her er krav om ressourceeffektivitet og genanvendte materialer med til at reducere både klimabelastning og ressourceforbrug. Men brug af genbrugsfibre må ikke ske på bekostning af produktsikkerhed eller -kvalitet. Derfor sætter Svanemærket fx også skrappe grænser for indholdet af total organisk fluor og bisphenoler A, F og S,” fortæller Heidi Bugge.

Foto: Getty Images.