
18.12.2024
OK opfører Nordens første svanemærkede kontorbyggeri
OK har vokseværk. Derfor tager selskabet i det nye år første spadestik til en ti...
Læs mereNyhed
10.02.2025
Sygeplejerskernes Hus og PKA Ejendommes eget hovedkontor er de første bygninger i Norden, der har fået certificeret driften med Svanemærket. Certificeringen skal være med til at fremtidssikre ejendommene.
I oktober lancerede Svanemærket som noget helt nyt krav til bygningsdrift – og nu har de første to bygninger i Norden opnået certificeringen med det officielle nordiske miljømærke. Der er tale om beboelsesejendommen Sygeplejerskernes Hus med 130 lejemål i København N og PKA Ejendommes domicil i Skovlunde. PKA’s ejendomsselskab, PKA Ejendomme, står for driften af begge ejendomme.
”Der er et kæmpe uudnyttet miljø- og klimapotentiale i at optimere driften af bygninger, hvilket også afspejler sig i en stor interesse og efterspørgsel fra markedet. Derfor er det glædeligt, at de to første bygninger i Norden allerede har fået certificeret driften med Svanemærket – og ikke mindst at en så stor spiller inden for ejendomsdrift som PKA Ejendomme også kan se potentialet og værdien,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Svanemærkets krav til bygningsdrift er bl.a. med til at fremme ressourceeffektiviteten, reducere klimapåvirkningen, sikre bedre indeklima og forlænge bygningernes levetid. Og det spiller godt sammen med PKA Ejendommes grønne ambitioner:
”Certificeringen med Svanemærket er en naturlig forlængelse af vores overordnede klimastrategi, hvor vi i PKA Ejendomme arbejder målrettet for at minimere den klimabelastning, der opstår, når ejendommene skal vedligeholdes. Her skal man ikke underkende effekten af en ressourceeffektiv bygningsdrift,” siger Henrik Dahl Jeppesen, administrerende direktør i PKA Ejendomme, og tilføjer:
”Vi har en unik mulighed for direkte at påvirke driften af vores ejendomme og ligeledes understøtte både beboere og erhvervskunder i at passe godt på deres lejemål. Med en svanemærket bygningsdrift er vi med til at mindske miljøbelastningen fra daglige driftsaktiviteter, hvilket harmonerer med vores ambition om at kombinere miljømæssig ansvarlighed med langsigtet værdiforøgelse af ejendommene.”
For PKA Ejendomme er certificeringen med Svanemærket også en fremtidssikring af deres investeringsejendomme i en tid, hvor miljø og klima er en central beslutningsfaktor for mange lejere:
”Certificeringen understøtter vores mål om at skabe øget værdi i vores portefølje og fremtidssikre ejendommene. Vi ved, at miljø- og klimahensyn har stor betydning for vores beboeres valg af bolig. Certificeringen er derfor et af de tiltag, der skal være med til at tiltrække og ikke mindst fastholde vores beboere og kunder,” siger Henrik Dahl Jeppesen.
Mere grøn bygningsdrift i fremtiden
De to certificerede ejendomme fungerer som pilotprojekter, og de erfaringer, PKA Ejendomme opnår herfra, skal danne grundlag for yderligere certificeringer:
”Målet er at skabe en mere bæredygtig og ensartet ejendomsdrift på tværs af hele vores portefølje. Ambitionen er derfor også, at flere af vores boligejendomme skal omfattes af denne nye certificering,” siger Henrik Dahl Jeppesen.
Svanemærkets krav til bygningsdrift blev lanceret i oktober 2024 og har to hovedformål: Det ene er at passe godt på den del af bygningsmassen, der allerede er optimeret og har en høj kvalitet. Det andet er at forbedre den eksisterende bygningsmasse gennem vedligeholdelse og optimeret drift.
Det er både muligt at certificere drift af beboelsesejendomme, kontorejendomme samt institutionsejendomme som fx skoler og daginstitutioner. Hertil kommer bl.a. også plejeboliger og plejehjem, sundhedscentre, lægehuse og klinikker.
Svanemærkets krav til bygningsdrift er opdelt i ni hovedområder:
PKA Ejendomme er ejendomsforvaltningsselskab for pensionskasserne i PKA. Selskabet er ansvarlig for asset management af porteføljen af de direkte ejede danske ejendomme herunder kommercielle og strategiske tiltag på 200 bolig- og erhvervsejendomme med henblik på at øge værdiskabelsen.
En af selskabets vigtigste opgaver er at sikre, at ejendommene bliver ved med at udvikle sig med fokus på grøn omstilling og social ansvarlighed, samt at selskabets beboere og kunder også i fremtiden tilbydes tidssvarende og attraktive boligtilbud og lokaleløsninger.